Projekt #01.
Jægergårdsgade, Frederiksbjerg - Aarhus C.

Projekt #01 omfattede en totalrenovering af 84 kvadratmeters ejerlejlighed på Jægergårdsgade i det centrale Aarhus. Vi har siden opstarten af projektet bistået vores kunde med rådgivning, ekspertise og kreative inputs til eksempelvis omdannelsen af lejlighedens nye planløsning og indretning.  

I lejligheden er de fleste vægge blevet fjernet for at skabe en mere moderne og åben planløsning. Derudover har renoveringen også omfattet udskiftning af vinduer samt en komplet fornyelse af alle tekniske installationer. 

De mest markante ændringer i lejligheden omfatter et nyt loft til kip og nye tagvinduer, hvilket giver en unik karakter til samtlige rum. De gamle bjælker er blevet bevaret og restaureret, så de nu fremstår autentiske og bidrager til en hyggelig atmosfære i hele lejligheden. 

Lejlighedens badeværelse er blevet udvidet i forbindelse med renoveringen, hvilket har givet et rummeligt og funktionelt badeværelse. Dette inkluderer en stor bruseniche, en vaskesøjle og gulvvarme. 

Køkkenet er placeret i det nye store køkkenalrum, adskilt af den store køkken Ø. Dette giver hjemmet en social og afslappet atmosfære.  

Resultatet er et elegant, funktionelt og yderste charmerende hjem i hjertet af Aarhus, som vi er meget stolte af at have skabt.

Næste
Næste

Projekt #02.